Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket

Vores beboerforening blev stiftet i 1983, hvor man i forbindelse med lukning af den lokale brugs besluttede at bruge overskuddet til at stifte en beboerforening, som skulle være samlingspunkt for lokale interesser i området.

Sammen med de andre fællesskaber i området bidrager Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket til et levende og aktivt lokalområde, hvor vi mødes på kryds og tværs.

Vi hygger os sammen og arbejder sammen om udviklingen i vores lille smukke hjørne af Vestfyn.

 

Beboerforeningen har fokus på vores sociale fællesskab i området. Vi arrangerer:

  • Fællesspisninger
  • Vandreture
  • Sommerfest
  • Strandrensning
  • Udflugter
  • Foredrags- og sangaftener


Beboerforeningen og vores arrangementer er både for fastboende og sommerhusejere.

Hvis du har ideer til nye arrangementer, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vedtægter for beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket (1995)

§1. Foreningens formål

At være samlingspunkt for lokale interesser i området Brydegaard, Brunshuse og Enemærket. At støtte fælles lokale interesser. At støtte miljøvenlige og kulturelle aktiviteter til gavn for området.

§ 2. Kontingent

Kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling for det efterfølgende år. Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 3.Generalforsamlingen

1. Generalforsamlingen er højeste myndighed
2. Alle fastboende, myndige personer kan optages i foreningen som aktive medlemmer med stemmeret. Ikke fastboende myndige personer kan optages som passive medlemmer uden stemmeret. Aktive såvel som passive medlemmer har adgang til generalforsamlingen, samt til alle arrangementer.
3. Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned første gang i 1984. Meddelelse herom skal ske med 14 dages varsel. Forslag fra medlemmerne kan indsendes senest 8 dage før generalforsamlingen, til formanden.
4. Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Formandens beretning. c. Forelæggelse af revideret regnskab. d. Indkomne forslag. e. Fastlæggelse af kontingent for det efterfølgende år. f. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Eventuelt.
5. a. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til hvor mange medlemmer, der er til stede. b. Alle personvalg, bortset fra ordstyrer og stemmetællere sker skriftligt. c. Hver stemmeberettiget kan afgive een stemme pr. person, der er på valg, fordelt med en stemme pr. kandidat.
6. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen anser det for påkrævet, eller når 25% af medlemmerne ønsker det. Der indkaldes til ekstrordinær generalforsamling på samme måde som ordinær generalforsamling og denne afholdes senest 5 uger efter begæring derom.

§4. Bestyrelsen

A. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen, samt 2 suppleanter, der vælges for 1 år ad gangen. B. Bestyrelsen vælger selv en formand, næstformand, kasserer og sekretær. C. Bestyrelsen er ovre for generalforsamlingen ansvarlig for foreningens ledelse. D. Bestyrelsen konstituerer sig senest 14 dage efter generalforsamlingen. E. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og kan nedsætte udvalg.

§ 5. Ændring af vedtægter

Ændring af disse vedtægter samt opløsning af foreningen kan kun finde sted på en lovlig indvarslet generalforsamling med en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 6. Foreningens formue

Foreningens formue er overtaget fra Brydegaard Brugsforening. Den til enhver tid siddende bestyrelse administrerer formuen. Renterne kan bruges til foreningens arbejde og arrangementer. Et beløb på kr. 5.000,- kan een gang årligt hæves af hovedstolen og anvendes til lokale, almene velgørende formål, som bestyrelsen mener at kunne støtte. Større beløb skal godkendes af generalforsamlingen.

§ 7. Foreningens ophør

Ved foreningens opløsning anvendes formuen efter generalforsamlingens beslutning.

Referater 2026

BESTYRELSESMØDE Beboerforening BBE 21. APRIL 2026 kl. 17.00
Agger Vin og Parkgolf

DAGSORDEN

  1. Nyt fra formanden
    a. Jubilæum i vandregruppen: Beboerforening gav lagkage.
    b. Formandsmøde: Med formand for Lokalrådet for jævnligt at holde kontakt/få nyt fra
    lokalrådet. Invitere repræsentant for Sommerhusforening med.
    c. Opdatering af hjemmesiden: Teltudlejning er kommet på.
  2. Opsamling på medlemslisten og kontingentbetalinger: Kristine og Hanne samordner sig
    imellem. Ove giver besked til Åse.
  3. “Høring” om Ordensreglementet Agernæs Havn
    Se bilag. Det eneste vi har af bemærkninger til reglerne, er at der burde stå ”autocampere” i
    stedet for ”campingvogne”.
  4. Dialogmøde om beredskab – invitation fra Assens Kommune: Lokalrådet deltager i mødet og
    informerer herefter beboerforeningen.
  5. Planer om ny hjemmeside / portal: Der foreslås en fælles portal for hele området, hvor alle
    fællesskaber/foreninger har en ”side”. Alle er med på lige vilkår. Økonomisk dækkes det af
    lokalrådet. Vi synes i bestyrelsen, at beboerforeningens hjemmeside lægges ind under den nye
    fællesportal. Vi har set Steffens forslag til ny fællesportal for området og det ser flot ud.
  6. Nyt fra lokalrådet: Kontrakten angående opsætning af telemast på Skærensvej er opsagt fra
    lodsejers side.
  7. Kontakt til Brunshuse Sommerland: Vi synes det er en god ide, at holde løbende kontakt med
    sommerhusforeningen. Vi undersøger mulighederne for at sommerhusejere/flexboere kan være
    medlem af beboerforeningen
  8. Skal vi lave en folder? Vi vil gerne lave en folder om BBE som kan puttes i alle postkasser.
    Denne kan også komme i med den planlagte velkomstgave fra lokalrådet (en lille gave/info om
    området til alle nytilflyttede til området). BBE vil gerne give et års gratis medlemskab.
  9. Arrangementer: Tur til Strøjer samlingen den 7 juni. Steffen lægger det på hjemmeside.
    Kristine sender det rundt til medlemmer. Ove putter det på Facebook.
    Sommerfest bliver i år den 8 august.
  10. Siden sidst og andet eventuelt: Kommunen har givet tilladelse til en badebro udenfor
    Brunshusevej 57. Som alle andre broer er også denne tilgængelig for offentligheden.
    Hanne informerer om at vi pt er 146 medlemmer.

Referent: Ove Wennerberg.

 

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I BEBOERFORENINGEN FOR BTYDEGAARD, BRUNSHUSE OG ENEMÆRKET ONSDAG DEN 18. MARTS 2026
 
Til stede: Ove Wennerberg, Hanne Sørensen, Lene Østerskov, Steffen Bohnsen, Emil Raun, Marianne Eriksen og Kristine Lawaetz Lyngbo.
 
1. Konstituering
 
Bestyrelsen besluttede, at suppleanterne som udgangspunkt fortsat inviteres med til bestyrelsesmøderne.
Referater af møderne godkendes efter hvert møde, hvor referenten læser referatet op, og lægges herefter på foreningens hjemmeside. Formanden laver et opslag på Facebook-gruppen for vores lokalområde + sommerhusområdet, hvor vi henviser til referatet på hjemmesiden.
Facebook-gruppen bruges fremover mere aktivt ift meddelelser om vigtige beslutninger, information om aktiviteter etc. Dette aftales fra gang til gang på bestyrelsesmøderne.
 
Bestyrelsen konstituerede sig som følger:
* Formand Kristine
* Næstformand Emil
* Sekretær Ove
* Kasserer Hanne
* Eventmanager Lene
 
2. Samarbejde med det nydannede lokalråd
 
Beboerforeningen vil fortsat modtage økonomisk tilskud fra Assens Kommune.
Lokalrådet arbejder på muligheden for en fælles hjemmeside for området med indhold fra alle foreninger og fælles kalender.
Fremover har vi fast punkt på dagsordenen: Nyt fra Lokalrådet.
 
3. Samarbejde med Brunshuse Sommerland
 
Kristine rækker ud til dem med invitation til formandsmøde med drøftelse af mulighederne for at deltage i hinandens arrangementer etc. 
Vi arbejder for ændrede vedtægter på næste generalforsamling ift at ophæve bestemmelsen om, at man skal have fast bopæl i området for at kunne stemme.
 
4. Halvårsplan for aktiviteter
 
Sangaften med forårssange hos Agger Vin. Tirsdag den 21. april. Lene kontakter Nicolai og Søren.
Strandrensning 9. maj. Lene kontakter Hanne Nielsen. Marianne vil gerne bidrage.
Udflugt til Strøjer Samlingen søndag den 7. juni. Ove sørger for det praktiske. Egenbetaling 200 kr. pr. deltager. Vores pris er 4.000,- for op til 20 personer og 200 kr. pr. person herefter. Foreningen stiller underskudsgaranti, hvis der kommer færre end 20 tilmeldte. 
Sommerfest lørdag den 1. august. Lene tager hul på planlægningen.
Vandreture. Lene kontakter Aksel og Eva.
 
Steffen laver en kalender på hjemmesiden.
Kristine sender ud til medlemmerne med invitation.
 
5. Førstehjælpskursus
 
Ove undersøger, om den underviser, Havgusserne har kontakt med, også vil undervise i regi af Beboerforeningen.
Kristine undersøger med Palle, om det er Beboerforeningen, der ejer den hjertestarter, der står hos Palle. Og hvem der har “opdateringspligten”.
 
6. Eventuelt
 
Status på badebro: Brolauget har søgt flere fonde etc. om tilskud til bro samt bord/bænkesæt – der er umiddelbart optimisme. Vi foreslår Brolauget også at opsætte et gyngestativ.
 
7. Næste bestyrelsesmøde
 
Tirsdag den 21. april kl. 17.00 hos Agger.
 
 
For referatet:
Kristine Lawaetz Lyngbo
18. marts 2026
 

REFERAT af generalforsamlingen i Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket 

Gl. Avernæs, fredag den 27. februar 2026 

 

 

  1. ‎Valg af dirigent

Ole Grønbæk blev enstemmigt valgt. 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. 

Hanne Hansen og Lene Østerskov blev valgt som stemmetællere. 

 

  1. Formandens beretning

Palle Frederiksen aflagde sin sidste beretning efter mange år som formand. 

Foreningen har i det forløbne år holdt fællesspisninger, grillfest, strandrensning og vandreture. Af nye tiltag kan nævnes sangaftener samt en tur til HC Andersens Hus i Odense. Formanden nævnte i den forbindelse vores nye sangbøger, som er doneret af Nordea, og som kan lånes ved henvendelse til Lene Østerskov. 

Formanden takkede alle involverede og engagerede frivillige.  

Det sociale samvær er vigtigt for vores sammenhold, så også fremover vil vi prioritere sådanne arrangementer. 

Der er oprettet et Lokalråd, som fremover vil arbejde for vores lokalområde sammen med Beboerforeningen. Beboerforeningen fortsætter med fokus på de sociale arrangementer og lignende, mens Lokalrådet fremadrettet tager sig af samarbejdet med Assens Kommune samt “politisk” arbejde. 

Andre aktiviteter i løbet af året: 

Vi har fået doneret en ny hjertestarter af Lars Svensson – stor tak for det. 

Brugsretsaftalen for Det Hvide Hus er forlænget med Assens Kommune til 2035. 

Telemastesagen er endnu ikke endeligt afgjort. Sagen ligger hos Planklagenævnet, og der forventes svar i maj 2026. 

Saunaforeningen Havgusserne har her i opstarten administrativt været en del af beboerforeningen men vil overgå til eget CVR-nummer og selvstændig økonomi. 

Formanden takkede bestyrelsen for godt og konstruktivt samarbejde i det forløbne år. 

 

Debat: 

Der var enighed om, at generalforsamlingen også fremover skal holdes på Gl. Avernæs. 

Der var et ønske fra salen om, at hundeejere dækker gravede huller på Feddet. Poul Hansen skriver et indlæg på vores Facebook-side, og det nye Lokalråd tager sagen op med Naturstyrelsen. 

Generalforsamlingen godkendte formandens beretning. 

 

  1. Fremlæggelse af regnskab

Kasser Hanne Sørensen fremlagte årsregnskabet for 2025. 

Årets resultat er 9.939,82 kr. Bestyrelsen er opmærksom på, at foreningens midler skal komme medlemmerne til gode og vil derfor bestræbe sig på at få brugt de opsparede midler. 

Regnskabet blev godkendt. 

 

  1. Indkomne forslag

Der var kommet et forslag om, at indbydelser etc. fremover udsendes som pdf-filer. Dette er allerede implementeret af bestyrelsen. 

 

  1. Fastsættelse af kontingent for 2027.

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, hvilket blev vedtaget. 

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

På valg til bestyrelsen var Kristine Lawaetz Lyngbo og Palle Frederiksen (genopstiller ikke).  

Kristine Lawaetz Lyngbo og Emil Raun blev valgt. 

Som suppleanter blev valgt Steffen Bohnsen og Marianne Eriksen. 

 

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant.

Bent Østerskov og Bjarne Hansen blev genvalgt. 

 

 

  1. Eventuelt.

Lilian Lorenzen er ny formand for Lokalrådet og fortalte kort om arbejdet. Der er ophængt et opslag med kontaktoplysninger i vores lille “bibliotek”.  

Lene Østerskov takkede på Beboerforeningens vegne Palle Frederiksen for hans arbejde som formand gennem mange år. Palle og Karin Frederiksen blev herefter udnævnt til æresmedlemmer af Beboerforeningen. 

Formanden og dirigenten takkede for god ro og orden. 

 

For referatet 

Kristine Lawaetz Lyngbo, 28. februar 2026

 

Ole Grønbæk – dirigent, 28. februar 2026

Bestyrelsesmøde i Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket


14. februar 2026 kl. 9.30 hos Hanne
Til stede: Steffen, Palle, Hanne, Lene, Emil og Kristine

1. Generalforsamlingen: Aftenens forløb
· Ole Grønbæk er dirigent.
· Formandens beretning.
· Regnskab.
· Kontingent: Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
· Indkomne forslag: Ole Thisted beder om, at materiale fra bestyrelsen fremover fremsendes på pdf.
· Valg til bestyrelsen: Palle genopstiller ikke. Kristine genopstiller. Emil opstiller, hvis der ikke er nogen fra salen.
Marianne vil gerne være suppleant. Emil genopstiller som suppleant, hvis han ikke vælges til bestyrelsen. Steffen genopstiller som suppleant.
· Revisor og revisorsuppleant genopstiller begge.

2. Mastesag
Sagen fortsætter, men det er vanskeligt. Der er møde med Assens Kommune den 23. februar.

3. Brugsretsaftale – Det Hvide Hus
Vores brugsretsaftale med Assens Kommune udløb i år og er blevet fornyet for en 10-årig periode frem til 31/12 2035.

4. Eventuelt
· Kristine fortalte om et muligt orienteringspunkt til generalforsamlingen.
· Vi diskuterede behovet for en bestyrelsesansvarsforsikring.

Næste bestyrelsesmøde er onsdag den 18. marts 2026 kl. 19.00 hos Kristine, Brydegaardsvej 22.

Mange hilsner fra
Kristine Lawaetz Lyngbo
Telefon 2490 8720

 

Referat af bestyrelsesmøde i Beboerforeningen for Brunshuse, Brydegaard og Enemærket 14. januar 2026 kl. 19.00 hos Ove

 
Kristine deltog fra kl. 19.15
 
1. Siden sidst
Vi har haft to sangaftener og en fællesspisning med fin succes.
 
2. Kommende arrangementer
Der er fællesspisning den 28. januar, sangaften i februar, og den 27. februar er der generalforsamling.
Andre ideer: Lindyhop-aften med Anne Stevnsbo Marott. Strik og drik. Yoga. Udflugt til Museum Ernst eller Strøjer Samlingen. Den nye bestyrelse opfordres til at igangsætte flere kulturelle/sociale arrangementer.
 
Generalforsamling: Debat om, hvorvidt det er blevet for dyrt på Gl. Avernæs, og om der er et billigere alternativ, der samtidigt ikke bliver meget besværligt at arrangere.
Vi spørger medlemmerne ved generalforsamlingen og overlader det herefter til den nye bestyrelse. 
Dirigent: Ove spørger Ole Grønbæk.
Palle og Kristine er på valg. Palle ønsker ikke genvalg, Kristine vil gerne stille op igen. Vi spørger Marianne (Hanne), Lillian/Peer (Lene), Christina/Finn Møller (Steffen), Malene (Palle).
Begge suppleanter – Steffen og Emil – er på valg. Steffen ønsker ikke genvalg. Det er endnu ikke afklaret, om Emil ønsker at stille op igen.
 
Hanne gennemgik regnskabet. Vi har et lille overskud.
Brolauget bør have eget CVR-nummer og bankkonto, for det er lidt uhensigtsmæssigt med sammenblandingen af konti.
Beboerforeningens kontingent fortsætter uændret.
 
Underholdning: Ove spørger Allan, som har været danser og koreograf i udlandet. Alternativt noget om lokalområdet.
 
3. Lokalråd
Stiftende generalforsamling den 22. januar hos Agger Vin. Der skal vælges 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Der er herudover forslag om en fast plads for sommerhusforeningen (med stemmeret).
Vi ser frem til en konstruktion med tætte forbindelser mellem Lokalrådet og Beboerforeningen evt. med overlap på bestyrelsesmedlemmerne.
 
4. Telemast
Der er kommet svar fra Assens Kommune, hvilket ikke støtter vores holdning.
Vi forventer svar fra Planklagenævnet i maj. 
 
5. Havgusserne
Det går rigtigt fint med pt. over 160 medlemmer. Søndag den 1. februar er der Vinterfestival med saunagus, bål og pandekager sammen med Assens Kommune. Vi sender folder ud om arrangementet til alle medlemmer.
 
6. Møde med sommerhusforeningen
Mødet bør være mellem alle tre foreninger – Lokalråd, Beboerforening og sommerhusforeningen (Brunshuse Sommerland). Efter vores generalforsamling inviterer vores nye formand de to andre formænd til en indledende snak med henblik på fælles bestyrelsesmøde og fremtidige fællesmøder i fast interval.
 
7. Eventuelt
Brugsretsaftalen til det hvide hus er udløbet. Palle har skrevet til Assens Kommune for at få den forlænget. 
Der har været klager over affald på Agernæs Havn – Palle har givet besked til havnefoged Ole Knudsen. 
 
For referatet: Kristine Lawaetz Lyngbo 14/1 2026.
 

Referater 2025

Referat af bestyrelsesmøde i beboerforeningen 28. oktober 2025

 
1. Siden sidst
Palle har fået materiale fra Assens Kommune med information om Lokalsamfundspuljen, hvor der kan søges midler. Informationen sendes ud til medlemmerne.
Hanne har reserveret Gl. Avernæs til generalforsamlingen den 27. februar 2026.
 
2. Lokalråd
Vi debatterede de forskellige muligheder – omdannelse til lokalråd, to sideløbende fora eller status quo?
Bestyrelsen vedtog enstemmigt, at Beboerforeningen fortsætter med uændret struktur og med klar identitet som social forening. Vi benytter lejligheden til at kontakte sommerhusforeningen med ønske om et tættere samarbejde – dette sættes på dagsordenen på bestyrelsens næste møde.
Hvis nogen ønsker at oprette et lokalråd, der inkluderer det “politiske”, som nogen mangler i det eksisterende setup, står det dem frit for. Og vi opfordrer dermed lokale med udviklingsprojekter eller lignende til at engagere sig i et eventuelt kommende lokalråd og eventuelt etablere egne foreninger med egen økonomi som med Havgusserne og på samme måde, som det sker på Helnæs.
Vi forudsætter, at Assens Kommune kan give tilskud til begge foreninger.
 
3. Status telemast
Bestyrelsen vedtog, at beboerforeningen sender en indsigelse til Planklagenævnet over afgørelsen om placeringen af telemasten i Brydegaard. Bestyrelsen får indsigelsen til godkendelse, inden den sendes.
Vi beder Mastegruppen om at kontakte sommerhusforeningen for at opfordre dem til også at sende til indsigelse.
 
4. Status Havgusserne
Det er en succes med allerede ca. 150 medlemmer. Saunaen er åbnet, og systemet fungerer. Betalingsdelen er dog ikke oppe at køre endnu. 
Kulturregion Fyn og Assens Kommune har afsat midler til en Vinterfestival i uge 5 og 6 og har opfordret Havgusserne til at søge midler til et arrangement.
 
5. Eventuelt
Der er ca. 20 tilmeldte til vores arrangement den 5. november hos Agger. Palle genudsender invitationen, og Lene lægger den på vores Facebook-gruppe.
Næste bestyrelsesmøde: Onsdag den 14. januar 2026 kl. 19.00 hos Ove.
 

For referatet:

Kristine Lawaetz Lyngbo
28. oktober 2025

REFERAT af bestyrelsesmøde i Beboerforeningen for Brunshuse, Brydegaard og Enemærket onsdag den 1. oktober 2025 hos Hanne

 
1. Siden sidst
Grillfesten forløb godt. 
Mange kommer i god tid og vil gerne sidde sammen med dem, de kender godt. Der var debat om, hvordan vi bedst muligt tilrettelægger “seating”. Kan vi f.eks. lave bordplan på forhånd, så alle føler sig velkommen og inkluderet – også dem, der er nye eller ikke har været med så mange gange? 
 
2. Kommende arrangementer
Vi arbejder med følgende datoer og arrangementer:
5. november hos Nicolai Agger: Sangaften og foredrag med Solbjørn (præst) med et glas vin, BMO og kaffe/te
25. november i Åhytten: Fællesspisning
6. januar hos Nicolai Agger: Sangaften med et glas vin, BMO og kaffe/te
28. januar i Åhytten: Fællesspisning
4. februar hos Nicolai Agger: Sangaften med et glas vin, BMO og kaffe/te
Ca. 27. februar: Generalforsamling – dato afhængigt af mulighed på Gl. Avernæs
17. marts i Åhytten eller hos Nicolai Agger: Fællesspisning
Vi spørger Søren Nauntofte, om han vil spille og synge for ved sangaftenerne.
 
3. Havgusserne
Der har været arbejdet med det tekniske, bookingsystem, foreningsdannelse m.m. Der er møde med Assens Kommune den 2. oktober for at få det sidste på plads.
Forventet åbning er den 1. november – der sendes info ud på mail, på Facebook og på beboerforeningens hjemmeside.
 
4. Status på telemast
Sagen ligger hos kommunen, der ikke har truffet afgørelse endnu.
Det er endnu uklart, om Carsten Flædekær kan (og vil) komme ud af den kontrakt, han har indgået med KAMTOWER.
 
5. Kommunalvalg
Skal vi holde et vælgermøde – evt. sammen med beboerforeningen i Dreslette? Palle undersøger mulighederne. 
 
6. Beboerforening eller Lokalråd?
Steffen og Emil har holdt endnu et møde med Steen Søgaard fra Assens Kommune særligt i forhold til økonomien og til, hvorvidt vi kan oprette et lokalråd med samme geografi, som vores beboerforening dækker i dag.
Tilbagemeldingen fra Assens Kommune er, at der godt kan være både en beboerforening og et lokalråd med samme geografi, og at begge vil kunne få økonomisk støtte fra Assens Kommune – hhv 5.000,- og 15.000,- årligt. Der vil i så fald være tale om to ligeværdige foreninger med forskellige roller.
Vi havde en god debat om mulighederne og udfordringerne ved de forskellige modeller: Status quo, omdannelse af beboerforeningen til lokalråd eller en nyetablering, så der er to sideordnede foreninger.
Vi er enige om, at vi med fordel kan blive bedre til at “omfavne”, at der er forskellige holdninger i vores lokalområde og til at arbejde med forskellige udviklingsprojekter og kommunikere om dette uden konflikt. Der er også en generel positiv holdning i bestyrelsen til at etablere stærkere samarbejde med sommerhusejerne og evt. andre foreninger – dette kan også på længere sigt ske ved en formel inddragelse på bestyrelsesniveau.
Vi er enige om, at arbejdsgruppen arbejder videre med mulighederne for evt. at omdanne beboerforeningen til lokalråd samt med et forslag til vedtægter for et sådant. Vi følger processen med debat i bestyrelsen på de kommende møder og tager stilling til, hvorvidt vi skal præsentere dette for generalforsamlingen i februar 2026.
 
7. Eventuelt
Vi er enige om, at vi fremover låner vores sangbøger ud.
I forbindelse med den kommende generalforsamling skal vi vurdere emner til formand og næstformand, da hverken Palle eller Ove forventer at ville påtage sig disse poster.
Næste bestyrelsesmøde er 28. oktober kl. 19.00 hos Lene.
 
 
For referatet:
Kristine Lawaetz Lyngbo
1. oktober 2025

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 

Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket
26. juni 2025
 
Til stede: Palle, Hanne, Ove, Lene, Steffen, Emil og Kristine.
 
1. Henvendelse fra Grundejerforeningen for Brunshuse Sommerland
Vi har fået en henvendelse om en evt. fælles ansøgning om penge til deres broprojekt. Efterfølgende har Palle fået at vide, at de måske har stillet projektet i bero.
Projektet er løst formuleret i henvendelsen, men principielt vil vi gerne samarbejde med grundejerforeningen om ansøgning om fondsmidler etc., hvis det bliver aktuelt. 
Vi afventer yderligere men er principielt positive. 
 
2. Modeller for fremtidigt arbejde – lokalråd eller ej?
Debat om lokalråd vs. beboerforening.
* Kommunen vil gerne, at vi laver et lokalråd.
* Kommunen ville gerne have en større geografisk forening, men det er (nok) ikke et krav.
* Vi ønsker ikke selv en større geografisk base – vi sætter stor pris på nærheden.
* Umiddelbart vil et lokalråd være mere egnet til at “huse” udviklingsprojekter, mens en beboerforening er mere egnet til de sociale aktiviteter. Under alle omstændigheder er det vigtigt med meget præcise definitioner / afgrænsninger ift hvem, der varetager hvilke opgaver.
* Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer en struktur, der ikke giver et afhængighedsforhold mellem foreningerne – altså uden en hierarkisk struktur med “over/-underordnelsesforhold” – samtidigt med at vi sikrer beboerforeningens (økonomiske) overlevelse, når/hvis lokalrådet får de økonomiske midler fra Assens Kommune.
* Hvis beboerforeningen fortsætter, er der ikke behov for en generalforsamlingsbeslutning. Spørgsmålet er, om der er behov for at præcisere formål i vedtægterne for at skabe klarhed?
Konklusionen er umiddelbart, at vi gerne ser både et lokalråd og en beboerforening.
Vi vedtog, at Emil, Ove og Steffen laver forslag til vedtægter for et lokalråd med udgangspunkt i ovenstående til videre debat på næste bestyrelsesmøde. 
Det er vigtigt at pointere, at vi ikke ønsker, at lokalrådet i givet fald er “mere end” beboerforeningen – det er bare noget andet 😉 Det er også vigtigt, at vi sikrer information og transparens i forhold til vores medlemmer i processen fremadrettet.
 
3. Eventuelt
Ove orienterede om Havgusserne – se mere info på beboerforeningens hjemmeside.
Der holdes stiftende generalforsamling den 18. august kl. 19.00 på Gl. Avernæs.
Vi har fået 40 sangbøger fra NordeaFonden. Lene opbevarer dem indtil videre. Medlemmer af foreningen kan leje bøgerne for 100 kr. 
Obs på, at information om udleje telt og sangbøger skal være på vores hjemmeside. 
Fremover starter vi bestyrelsesmøderne med en sang 🎵 
 
Næste bestyrelsesmøde tirsdag den 2. september kl. 19.00 hos Hanne. 
 
Referent:
Kristine Lawaetz Lyngbo

Møde med Sten Søgaard fra Assens Kommune vedr. forskellen mellem beboerforening og lokalråd.

Tirsdag den 10. Juni 2025 kl. 16.00

 
Til stede: Emil, Steffen, Lene, Hanne og Kristine
Referent: Kristine
 
Assens Kommune har 17 lokalråd, som dækker 89 % af befolkningen.
Assens Kommune ønsker en lokalrådsmodel – et tæt og forpligtende samarbejde med demokratiske, repræsentative “organer”, hvor borgerne tager medansvar – ikke medlemsbårne foreninger med få involverede.
 
Fakta om lokalråd
Alle over 18 år er automatisk medlem. Får større driftstilskud (15.000,-).
Et lokalråd kan oprette en støtteforening, hvor der kan indbetales frivillige tilskud – for at udjævne evt. forskel mellem kontingenter til en beboerforening og Assens Kommunes driftstilskud.
Forpligtet til at holde årligt dialogmøde med Assens Kommune. Herudover fælles årlig lørdag med alle lokalråd og byrådet med indlæg og debat.
Ingen forskel på, hvordan man bliver hørt i forhold til sager som f.eks. opsætning af telemast.
Stor forskel på lokalrådene. Nogle har et højt ambitions- og aktivitetsniveau og vil gerne involveres og engageres af Assens Kommune, andre overlader i højere grad dette til borgerne.
 
Lokalråd eller beboerforening?
Verninge, Andebølle, Turup, Helnæs og Køng-Gummerup har alle ændret status fra borger- eller beboerforening til lokalråd.
Der kan godt både være et lokalråd og en beboerforening i et område.
Helnæs er det mindste lokalråd med 230 indbyggere.
Der er ikke en fast geografisk afgrænsning – de fleste vælger en sognegrænse. Her kunne det (ifølge Sten Søgaard) give mening med et fælles lokalråd med Dreslette-Snave. Men det er vigtigt for os at holde fast i vores lokale fællesskab og de sociale aktiviteter, vi har i dag, og det kunne være en udfordring med en større geografi.
Der er ikke noget formelt til hinder for at ikke-fastboende kan være med i bestyrelsen for et lokalråd – foreninger, virksomheder, sommerhusejere…
 
Punkter til videre diskussion
Vi har bolden nu, og på næste bestyrelsesmøde vil vi “tegne” forskellige modeller (også ift geografien) og beskrive fordele og ulemper.
Herunder vil vi tage stilling til:
Hvordan kan vi selv være mere aktive og udfarende i forhold til udviklingsprojekter i Assens Kommune og med andre?
Kan/skal vi sikre bedre synergi med sommerhusejerne?
 
Næste bestyrelsesmøde torsdag den 26. juni 2025 kl. 19.00 (hvis Palle og Ove kan) hos Emil, Brydegaardsvej 16.
Dagsorden:
1. Henvendelse fra Grundejerforeningen for Brunshuse Sommerland.
2. Modeller for fremtidigt arbejde – lokalråd eller ej.
Steffen og Emil “tegner” på forhånd de forskellige muligheder med fordele og ulemper, så vi har noget at gå ud fra.
3. Eventuelt.
 
Referent: Kristine
 
Bestyrelsesmøde hos Palle lørdag den 10. maj 2025 kl. 9.30
Til stede: Palle, Hanne, Lene, Ove, Steffen, Emil og Kristine.
 

1. Siden sidst:

Turen til HC Andersen-museet var rigtig god.

Vi kan lade os inspirere, for vi har helt sikkert andre i vores lokalområde med kontakter til spændende steder at besøge.

Vandretur til Agernæs var hyggelig.
 
2. Kommende arrangementer:
Næste vandretur er den 15. maj. Flere følger.
Skt. Hans – Kristine laver invitation.
Grillfest den 2. august. Prisen sættes op til 50 kr. Vi køber kage.
Fællesspisninger kommer til efteråret.
Hanne og Lene arrangerer sangaften, hvis vi får tilskud til sangbøger. På længere sigt vil vi lave et udlejningssystem for sangbøgerne på samme måde som med vores telt.
 
3. Master:
Se under punkt 5.
 
4. Henvendelse fra Bo Christgau
Vi har fået en henvendelse vedr. boligprojektet. 
Vi svarer pågældende, at bestyrelsen bakker op om de lokale projekter til gavn for området men ikke kan påtage sig et økonomisk, arbejdsmæssigt eller administrativt ansvar. Derfor falder henvendelsen ikke inden for bestyrelsens arbejdsområde.
 
5. Etablering af lokalråd
Emil redegjorde for udfordringerne ved placering og opsætning af telemast. 
Der er en underskrevet kontrakt, men Mastegruppen prøver at finde alternativ placering i samarbejde med Assens Kommune, de involverede lodsejere og den virksomhed, der står for masteopsætningen.
Mastesagen har vist, at vi som beboerforening kan risikere at være “på bagkant” i forhold til projekter i vores område. Vi er usikre på, om det ville være anderledes, hvis vi var eller havde et Lokalråd, som kunne tage sig af den type sager, mens Beboerforeningen fortsat kunne have den mere sociale og fællesskabende funktion.
Vi kontakter Steen Søgaard i Assens Kommune og inviterer ham med til et tema-bestyrelsesmøde for en orientering om og drøftelse af muligheder og retningslinjer og evt. efterfølgende etablering af arbejdsgruppe.
Palle kontakter Steen Søgaard med en invitation.
 
6. Sauna og omklædning på Agernæs Havn
Brugsretsaftale og vedtægter er på plads.
Generalforsamling holdes sidst i juni, og herefter stiftes foreningen, og saunaen åbner.
Der etableres information på beboerforeningens hjemmeside. Saunaforeningen kan midlertidigt bruge beboerforeningens bankkonto, indtil deres egen foreningskonto er på plads. Foreningens navn bliver (nok) “Agernæs Havgus”.

 

7. Eventuelt
Formanden har fået en henvendelse vedr. en autocamper, der har holdt på Agernæs Havn i 4 uger. Vi henviser til at kontakte havnefoged Ole Knudsen ved brud på retningslinjerne. 
Vi har fået penge fra OK Benzin – ikke helt så mange som håbet, men det er stadig et fint bidrag. Hanne gør reklame for systemet ved førstkommende fællesspisning.
Der har været holdt møde med henblik på at oprette et fårelaug. Steffen og Emil er involveret.
 
Referent: Kristine

Referat af generalforsamlingen i Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket 2025

Fredag den 28. februar 2025 kl. 18.30- 19.21

Vi startede med indlæg af afdelingsleder Kim Walsted Knudsen fra Assens Kommune om udviklingsplanerne for Agernæs Havn med havbad og andre initiativer.

 

GENERALFORSAMLING

  1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Ole Grønbæk, som herefter blev valgt som dirigent. Dirigenten fastslog, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

 

  1. Formandens beretning

Palle Frederiksen fremlagde beretning over årets gang i foreningen:

  • Årets arrangementer- strandrensning, sommerfest, Skt. Hans, fællesspisninger og vandreture.
  • Bestyrelsen har søgt TrygFonden om midler til ny hjertestarter.
  • Højtvandspælen er opdateret.
  • Husk aftalen med OK Benzin, som giver et økonomisk tilskud til vores forening.
  • Projektet om kollektiv varmeforsyning er stillet i bero pga manglende rentabilitet.
  • Bestyrelsen og flere andre har skrevet indsigelse til Assens Kommune vedr. planerne om opstilling af ny tele-mast på Skærendsvej 4A.
  • Generelt bakker bestyrelsen op om projekter i vores område men kan ikke påtage sig økonomisk eller juridisk ansvar for disse. Beboerforeningens opgave er at arrangere sociale og kulturelle arrangementer.
  • Husk, at man kan leje vores telt for 500 kr. ved henvendelse til formanden.
  • Bestyrelsen har søgt Rise Sparekasse om tilskud til at købe sangbøger.

Formanden takkede alle arrangører og medvirkende for det store engagement i foreningens mange aktiviteter.

Aksel spurgte om status på Slots Alle. Kristine Lawaetz Lyngbo kunne berette, at den fortsat er lukket for biltrafik.

Formandens beretning blev godkendt.

 

  1. Fremlæggelse af regnskab

Kasserer Hanne Sørensen fremlagde regnskabet for 2024. Årets resultat er 4.703,52 kr.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

Fra 2026 skal regnskabet være digitaliseret. Vi har valgt systemet Dinero, og det fungerer fint.

Vi har herudover fået erhvervs-MobilePay, hvilket koster et mindre gebyr.

 

  1. Indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag til behandling.

 

  1. Fastsættelse af kontingent for 2026

Bestyrelsen foreslog, at kontingentet for 2026 sættes op til 100 kr. pr. person. Generalforsamlingen vedtog dette.

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Hanne Sørensen, Lene Østerskov og Ove Wennerberg blev valgt til bestyrelsen for ordinære to-årige valgperioder.

Palle Frederiksen blev valgt til bestyrelsen for en et-årig valgperiode (i Sine Møllers resterende valgperiode).

Steffen Bohnsen og Emil Raun blev valgt som suppleanter (et år).

 

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant

Bent Østerskov blev genvalgt som revisor. Bjarne Hansen blev valgt som revisorsuppleant.

 

    1. Eventuelt

Birgit Barasinski Har med sin mand købt fleksbolig i Brydegaard og inviterer til etablering af et fårelaug. Der er indhegning, vand og strøm. Birgit indkalder til møde for interesserede.

Anni Værge spurgte om, der var nogen, der ville være med i vandreudvalget- henvendelse til hende.

Peter Zachau fortalte om telemasten, høringsprocessen og arbejdet for en alternativ placering. Hvis Assens Kommune giver tilladelse til den nuværende placering, kan der klages til Planklagenævnet inkl. underskriftindsamling.

Søren Nauntoft gav status på boligprojektet, som er med i Assens Kommunes revision af kommuneplanen. Gruppen forventer en tilladelse medio juni. Herefter forestår arbejde for finansiering af projektet. 14 par og 7 singler har tilkendegivet ønsker om at bosætte sig.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden. Aftenen afsluttedes med spisning.

 

For referatet:

Kristine Lawaetz Lyngbo 28. februar 2025

Godkendt af dirigent Ole Grønbæk

 

REFERAT af Bestyrelsesmøde i Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket torsdag den 20. februar 2025 kl. 17.30 hos Palle.

Til stede: Kristine, Palle, Ove og Hanne.

 

Planlægning af generalforsamlingen

  1. Gennemgang af antal tilmeldte.

  2. Gennemgang af tidsplanen.
    1. 18.00 Oplæg om udviklingsplanerne på Agernæs Havn v/ Kim Walsted Knudsen fra Assens Kommune
    2. 18.30 Generalforsamling
    3. 19.30 Spisning
Generalforsamlingen fortsætter efter spisningen, hvis vi ikke er færdige.
Ove briefer dirigenten.
  1. Gennemgang af evt. valghandlinger til bestyrelsen og som revisor / revisorsuppleant.

  2. Bestyrelsen besluttede, at det ikke er hensigtsmæssigt at fremlægge den invitation, Lars Hyldeborg har sendt, under “Eventuelt”, da de ikke selv er til stede til at svare på eventuelle spørgsmål.

 

Referent: Kristine Lawaetz Lyngbo
21. februar 2025.

Bestyrelsesmøde Beboerforeningen 4. februar 2025 kl. 19.00 hos Kristine

 
Til stede: Kristine, Palle, Ove (digitalt), Hanne og Lene.
 
  1. Planlægningen af generalforsamling den 28. februar kl. 18.00 på Gl. Avernæs
 
Vi gennemgik vedtægterne med henblik på udarbejdelse af indkaldelse til generalforsamlingen.
 
Kommentarer og ændringer i forhold til indkaldelsen fra sidste år:
 
Punkt 4 Indkomne forslag:
Forslag fra medlemmerne skal indsendes til formanden på mail pasuf@live.dk senest 8 dage før generalforsamlingen (dvs. senest den 20. februar 2025).
 
Punkt 5 Fastsættelse af kontingent:
Vi er enige om at foreslå, at kontingentet sættes op til 100 kr. pr. person fra 2026.
 
Punkt 6 og 7 formuleres kort uden navne i selve teksten – dog med supplerende tekst om, hvem der stiller op i hvilke perioder (se nedenfor).
 
Valg af nye suppleanter (for en et-årig periode):
Ove spørger, om Steffen Bohnsen vil stille op.
Kristine spørger Marianne, om hun vil stille op.
 
Punkt 8 Eventuelt
Kristine har fået henvendelse fra Lars Hyldeborg, som ikke kan komme til generalforsamlingen. Han vil gerne give en kort orientering til medlemmerne om hans byggeplaner + invitere til xxx. Vi er enige om, at det vil foregå på en power point, som slås op på skærmen.
 
Hvem skal være dirigent? Hanne spørger Claus Carstensen (advokat).
Referent = Kristine.
 
Palle retter indkaldelsen til og sender ud i denne uge. 
Vi skriver på indkaldelsen, at vi meget gerne ser, at man betaler for middagen på forhånd, da det letter vores arbejde på dagen.
 
Skal vi have et indlæg på generalforsamlingen?
Kristine foreslog et oplæg fra Assens Kommune om de samlede udviklingsplaner på Agernæs Havn. Kristine spørger Kim Walsted Knudsen, om han kan stille op.
 
  1. Eventuelt.
  • Tur til HC Andersens Hus i Odense. Vi foreslår 9. eller 10. april. Ove afklarer.
  • Der er interesse for at starte et fårelaug. Vi opfordrer dem til at komme til generalforsamlingen og fortælle om det under punkt 8, eventuelt.
  • Henvendelse fra Søren Nauntofte om mulig henvendelse til Rise Sparekasse om hjertestarter. Vi har søgt Trygfonden. Vi har søgt Rise Sparekasse om sangbøger.
  • Ove spørger, om vi midlertidigt kan stille beboerforeningens hjemmeside til rådighed for tilmelding til den nye saunaforening – bare indtil de har fået deres egen hjemmeside op at stå. Der er enighed om, at det er ok, hvis der står tydeligt, at det er midlertidigt.
 
 
——
 
Supplerende tekst vedr. punkt 6:
 
  • Hanne Sørensen og Lene Østerskov er ordinært på valg og er villig til genvalg.
  • Ove Wennerberg er indtrådt som suppleant for Steffen Bohnsen, som blev valgt ind i 2023. Ove ønsker at opstille til ordinært valg for en to-årig periode.
  • Palle Frederiksen er indtrådt som suppleant for Sine Møller, som blev valgt ind i 2024. Palle ønsker at opstille til bestyrelsen i hendes resterende valgperiode – det vil sige for en et-årig periode.
 
Referent: Kristine
 
 

REFERAT af Bestyrelsesmøde i Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket torsdag den 9. januar 2025 kl. 19.00 hos Hanne.

Til stede: Kristine, Palle, Ove, Hanne og Lene.

 

1. Siden sidst har der været to fællespisninger og to vandreture med fin tilslutning. 

 

2. Kommende arrangementer

  • Generalforsamling holdes den 28. februar kl. 18.00 på Gl. Avernæs.
    Der skal indkaldes senest 14 dage før.
    Vi holder planlægningsmøde tirsdag den 4. februar kl. 19.00 hos Kristine på Brydegaardsvej 22.
  • Fællesspisning den 12. februar hos Agger Vin inkl. visning af og fortælling om den nye Assens-film v/ Kirsten Hornbak.
  • Vandreudvalget holder vinterpause.
  • Solbjørn Weismann, den nye præst i Dreslette, holder foredrag i “Fredagsklubben” den 14. februar.
  • Vi planlægger en sangaften – baseret på Højskolesangbogen – til efteråret. Lene søger Rise Sparekasse om midler til sangbøger.
  • Udflugt til HC Andersens Hus i Odense ved Henrik Harnow (direktør for Museum Odense) – gerne i april. Ove tager kontakt.
  • Strandrensning den 1. lørdag i maj.

 

3. Nyt fra kassereren

Årsregnskabet 2024 er klar med et lille overskud. Det skal revideres og godkendes på generalforsamlingen. Herefter lægges det på hjemmesiden.

Hanne har lavet lille “regnskab” for Brolauget, som har særskilt konto.

Vi har 145 medlemmer. Der er gang i kontingentbetalingerne. 

Hanne har været på kasserer-kursus. Pr. 2026 skal vores regnskab være digitalt. Hanne vurderer på egnet regnskabssystem (f.eks. Dinero) samt muligheden for erhvervs-MobilePay til at håndtere betalinger til fællesspisning etc.


4. Forslag fra Jørgen Svenstrup til skrivelse på hjemmeside om skulpturer i Brydegård og Brunshuse. Palle sender teksten rundt til bestyrelsen.

 

5. Badefaciliteter og sauna ved Agernæs Havn

Der har været møde i initiativgruppen mhp stiftende generalforsamling sidst i februar.

Gruppen har forberedt vedtægter.

Booking- og betalingssystem er endnu uafklaret. Brugsretsaftale er ikke på plads med Assens Kommune.

Placeringen af de kommende autocamperpladser er ikke hensigtsmæssig men kan tilsyneladende ikke ændres pga Kystdirektoratets regler.

 

6. Hjertestarter

Hjertestarteren hos Palle virker ikke længere. Palle søger Trygfonden om en ny inden 1. marts. 

Palle tager kontakt til Gl. Brydegaard ift om de vil flytte deres hjertestarter udenfor.

 

7. Termonet

Der har været afholdt møde om projektet på Helnæs. Projektet er stillet i bero, da mange beboere allerede har varmepumper, hvorfor et projekt ikke vil være rentabelt.

Ove tager kontakt til Poul for at høre om, hvad gruppen ønsker ift information på hjemmesiden.

 

8. Fællesskabshus

Realdania har åbnet for ansøgning om såkaldt “fællesskabshuse”. Palle undersøger nærmere.

 

9. OK-kort

Der er komme 341 kr. ind på det første halvår. Vi opfordrer igen alle til at bruge OK-kort / app.

 

10. Eventuelt

Der har været høring om opstilling af mobilmast. Flere beboere har indsendt indsigelser. Det er uafklaret, hvornår sagen behandles i udvalg/byråd.

Vi ønsker fremover i bestyrelsen at være særligt opmærksomme på enlige og potentielt ensomme + tilflyttere i vores lokalområde for at opfordre til at deltage i vores fællesskab og arrangementer. Vi tager det op som fast punkt på bestyrelsesmøderne.


Næste møde er den 4. februar kl. 19.00 hos Kristine, Brydegaardsvej 22. Planlægning af generalforsamlingen er eneste punkt på dagsordenen.

 

Referent: Kristine Lawaetz Lyngbo
10. januar 2025.


Det koster kun 100 kr. pr. person at blive medlem af Beboerforeningen for Brydegaard, Brunshuse og Enemærket.

Kontakt en fra bestyrelsen, hvis du vil høre mere om vores forening og arrangementer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores fællesskab.

Støt os, når du tanker og lader bilen



Hvis du tanker eller lader din bil hos OK, kan du bestemme, at OK skal give 5 øre pr. liter eller kWh til Beboerforeningen.

Det koster dig ikke ekstra.

Og hvis du bruger OK’s app i stedet for dit OK Kort, fordobler OK støtten til os.

Du kan downloade OK’s app gratis ved at klikke her eller hente den i App Store og Google Play.

Lej vores fest-telt

 

Medlemmer af Beboerfereningen kan leje vores fest-telt til private fester og lignende. Teltet måler 6 x 8 meter og kan rumme ca. 50 siddende gæster.


Pris og betaling:

Det koster 500 kr. at leje teltet i en weekend (eller lignende).
Betaling sker inden afhentning til foreningens MobilePay-konto #52012
Du kan hente teltet lørdag morgen på Brydegaardsvej 22.
Du skal aflevere det igen senest søndag aften kl. 21.00
 
Kontakt Kristine for booking af teltet på 

Beboerforeningens bestyrelse

Kristine Lawaetz Lyngbo

Formand
Helnæsvej 15 og Brydegaardsvej 22
Tlf: 24908720
Mail: formand@brunshusebeboerforening.dk

Emil Raun

Næstformand
Brydegaardsvej 16
Tlf: 20300136
Mail: raunemil@gmail.com

Hanne Sørensen

Kasserer
Feddet 2
Tlf: 21393409
Mail: hannekyvsgaard@gmail.com

Lene Østerskov

Eventmanager
Brunshusevej 49
Tlf: 60928840
Mail: lenesterskov@gmail.com

Ove Wennerberg Sekretær i Lokalrådet

Ove Wennerberg

Sekretær
Brydegaardsvej 14
Tlf: 27181892
Mail: ovewberg@gmail.com

Marianne Eriksen

Suppleant
Sandhavegyden 3
Tlf:
Mail: hem.eriksen@hotmail.com

Steffen Bohnsen, kasser i lokalrådet for Brunshuse, Brydegaard og Enemærket

Steffen Bohnsen

Suppleant
Skærendsvej 21
Tlf: 22502611
Mail: mail@steffenbohnsen.dk

Hvis du vil i kontakt med Beboerforeningen

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har ideer til arrangementer eller kommentarer til en af de sager, vi arbejder med. 

Skriv til os på formularen herunder ⬇️ ring til en af os fra bestyrelsen, eller tag fat i os, når du ser os i lokalområdet 😀