Et nyt hjem er starten på et nyt kapitel. I Brydegaard, Brunshuse og Enemærket vil vi gerne bidrage til, at nye tilflyttere får en god start og føler sig velkomne i vores lokalområde.
Vi sætter stor pris på, når mennesker vælger at slå sig ned her hos os. For at hjælpe nye beboere med at falde godt til, vil de fremover modtage en velkomstkurv som en lille hilsen fra os. Kurven indeholder lokale smagsprøver, men er samtidig tænkt som en konkret invitation til at tage del i det sammenhold, vi har her i området.
Bag initiativet står beboere, sommerhusejere, det lokale erhvervsliv og de frivillige i områdets foreningsliv. Vores håb er, at kurven kan fungere som en god introduktion til det, vi er fælles om.
Vi håber, at vores lille ‘hej og velkommen til’ vil give tilflyttere lyst til at gå på opdagelse i lokalsamfundet og de muligheder, der er for at engagere sig i vores fælles aktiviteter.
Mange varme hilsner
Lokalrådet